Frame No. 85
​
​
​
KØKKENMODEL Frame Kitchen
STØRRELSE 19 skabe
FARVE Stormy Grey / Clear Blue
GREB Messing
BORDPLADE Silestone, Coral Clay
ARKITEKT Ditlev Rahbek
LOKATION Birkerød, Danmark
Louise & Jonas
​
Da Jonas og Louise købte deres hus i 2021, stod de overfor et stort renoveringsprojekt, der krævede planlægning og mange beslutninger. Sammen fandt de en fælles måde hvorpå, de kunne skabe drømmehuset deres familie på fire.
Louise: "Vores hus blev bygget i 1933 i en nyklassicistisk stil. Da vi først fandt huset, var det mig, der skulle overbevises om, at det var det rigtige, mens Jonas blev forelsket med det samme. Fra det øjeblik han så hoveddøren, var han klar til at give sin venstre arm for at bo i netop dette hus. Min første tanke var, at det ville komme til at kræve en masse arbejde og en renovering, før vi kunne bo her som familie."
Jonas: "Jeg troede, vi kunne renovere over længere tid, tage det lidt efter lidt, rum for rum, men det var Louise ikke klar på. Louise er altid realisten, og jeg er drømmeren, og vi ender altid et sted midt imellem."
Louise: "Vi brugte meget tid på at gennemgå plantegningen igen og igen for, at finde ud af, hvad det ville kræve af os før, at huset kunne stå klar til en familie med to børn."
Louise: "Jeg havde set Stillarks køkkener længe før vi købte huset, og vidste, at jeg ville have et. Vi havde et trækøkken i vores gamle hus, og denne gang ville jeg gerne have lidt farve, men samtidig bibeholde kvaliteterne ved et trækøkken. Stillark har et smukt harmoniseret farveskema, som gjorde, at jeg følte mig helt tryg i valget af farve. Du (Jonas) havde brug for lidt overbevisning ift. at få et malet køkken, men da du så, at træårerne stadig var synlige gennem malingen, kunne du virkelig godt lide det.”
Jonas: "Ja, sådan var det, og så var det den subtile magnetiske lukkemekanisme som fik mig til at tænke - okay, der er en vis følelse i dette køkken, som jeg er virkelig imponeret over."
Louise: "Jonas stod og åbnede og lukkede skabet igen og igen, fordi han synes, det var så teknisk smooth.”
Jonas: “Der var en ærlighed i de råd, vi fik. Vi havde en arkitekt, der var klar til at drømme sammen med os, med en forståelse for arkitektur, rum og hvordan man får ting til at se smukke ud. Altid med fokus på, hvordan man laver et funktionelt og praktisk køkken til daglig brug. Jeg fandt de ærlige råd meget værdifulde, da Louise og jeg sagtens kan sidde derhjemme og lave alle mulige urealistiske køkkenplaner. Her arbejdede vi sammen med en utrolig kompetent arkitekt, der fortalte os: "Ja, vi kan gøre det, men du bliver ikke tilfreds med den løsning i det lange løb, jeg foreslår i stedet denne løsning."
Med det udgangspunkt begyndte vi at bygge en realistisk køkkendrøm, der også endte med at blive den smukkeste løsning."